Evaluering på modul 2

Vi har fået til opgave og give eksempler på hvor man på bloggen kan se, at vi har opfyldt læringsmålene:

• Har grundlæggende viden om og færdigheder i kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation med henblik på at kunne indgå i kommunikative sammenhænge med forskellige målgrupper.
  
  

Introduktion til feltstudie:

- Onsdag d. 7/okt. – Planlægning af forældresamtale
- Mandag d. 12/okt. – Planlægning af tur i zoologiskhave
- Mandag d. 12/okt. – Portfoliospørgsmål fra 10/10 – om kognitiv kommunikation ift. fortællinger/narrativer.  

Vores styrker og svagheder – metakommunikation
- Vores måder at forstå os selv og hinanden på.
- 20 okt. observeringer af hinanden – hvordan vi så hinanden

Kan reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber.

Mandag d. 12/10 – portfoliospørgsmål fra 9/10 om livsfortællinger
- Have blik for børne/bruger perspektiv
- Forsøge at forstå deres verden
- Skabe positive fortællinger om barnet – se ressourcer.

Mandag d. 26/10 – portfoliospørgsmål fra 22/10
- Tryg sammenspilende atmosfære
- Skabe deres egen identitet
- Spejling af pædagoger/børn gennem leg
- Hvordan vi som pædagoger kan være med til at skabe en sammenspilende atmosfære. à Være imødekommende, slippe kontrollen  og lade børnene udforske og være nysgerrige. 

Torsdag d. 5 nov. – Professionel kærlighed
- Det er vigtigt og blive elsket og værdsat:

1  "Mentalisering” er evnen til at se og forstå sin egen og andres adfærd som udtryk for indre mentale tilstande"

2  "Den dominerende opfattelse indenfor moderne udviklingspsykologi er, at barnets udvikling af et selv først og fremmest er forankret i en social kontekst"

3. Bygger på barnets relationserfaringer med andre.

Mandag d. 9 nov.  – portfolio fra onsdag d. 4/11  - relationsarbejde/ICDP
- De 8 samspilstemaer
--> Den følelsesmæssige dialog/samspilstema 1-4

--> Meningsskabende dialog/samspilstema 5-7--> Den grænsesættende dialog/8

Tirsdag d. 17/11 – portfolio fra 10/11 – online mobning
- Nye måder at se/forstå mobning op. --> Se på miljøet i stedet på personerne --> Ikke fastholde rollerne --> Online – det vil altid være der, anonymt osv.

Kan støtte udviklingen af andres sprog og kommunikationskompetencer med blik for relation og kontekst.

Onsdag d. 21/okt. – Arbejdsspørgsmål fra 19/10 om sprogudvikling
- Vendespil 

Mandag d. 2 nov. – Opsummering fra d. 30/10 – vores 3 plancher --> Tage initiativ til og være kreativ med børnene = fremme deres sprog/ kommunikationen. 

Afslutning på modulet:
Vores film som afspejler hvad vi har fået ud af modulet og synes er det vigtigste:
- Torsdag d. 12 nov. – Storyboard
- Onsdag d. 18 nov. – Filmfestival  

Filmfestival

Vores film tager udgangspunkt i professionel kommunikation, hvor vores vinkel er positiv og anerkendende. 
Nedenstående artikel beskriver en undersøgelse udarbejdet af BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund), som viser at nordjyske pædagoger er alene med for mange børn af gangen. 
Vores film er tænkt som et modspil til denne undersøgelse og viser derimod en positiv og anerkendende måde hvor pædagoger laver noget sammen med børnene.  
Ydermere er vores film opstillet fiktivt, dog synes vi at der skal være en postitiv indgangsvinkel på pædagoger i børnehaver, hvilket er grunden til at vi har gjort som vi har. 

Læs artiklen her:
http://www.tv2nord.dk/artikel/349858:Regionale-nyheder--Nordjyske-paedagoger-er-mest-alene-med-bOernene 

Se hele undersøgelsen her: 
http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9WABTV/$file/Alenetidsunders%F8gelse.pdf  

Her er et lille indblik i, hvad vi har lavet i dette forløb.

Vi glæder os meget til at vise jer vores film, og ser selvfølgelig også frem til at se jeres!

PS. Man må gerne hygge lidt selvom man laver film

- Pædagoggerne

Online mobning

Tirsdag d. 10/11 havde vi om mobning med MEH og i den forbindelse fik vi flg. portfoliospørgsmål:

1. Læs teksterne (3 stk) (se referenceliste, markeret med *) og find de væsentligste begreber og arbejd med jeres forståelse

Tekst 1: Samfundet i pædagogisk arbejde

- Dobbeltsocialisering

- 2 forskellige areaner - Hjemme / institution = Sociotoper (forskellige vækstbetingelser) -  Sommerfuglemodellen

(Dog er det en ”ældre” opfattelse – vi begår os i flere end 2 areaner)

- Sammenhæng og sammenstød mellem de to "verdner"

- Barnets pendlen mellem de to areaner, evne til at omstille og integrere er af afgørende bidrag til socialiseringen.

- "Rolle" - defineres som summen af de forventninger, der rettes mod en person i en bestemt position.

Tekst 2: https://www.folkeskolen.dk/6467/mobning---en-hel-videnskab

- Professor Dan Olweus har forsket i mobning i 30 år. Hans resultater gør op med nogle af de mest almindelige forestillinger om mobning.

- Fulgt mobberne og ofrene i årene efter skolen - 60% af dem der mobber har indtil 24 år fået en dom, - Gøre op med myter om mobning.

Myte: - "En af myterne er, at mobberne er ængstelige og usikre personer, som det bare gælder om at møde med venlighed og forståelse. Det er forkert. Det er tværtimod elever, der ofte er fysisk stærke og aggressive over for børn og voksne. De har generelt en mere positiv holdning til vold end gennemsnittet. Og de har ingen eller kun lidt indlevelsesevne og medfølelse over for ofrene" , siger Dan Olweus.

- Hans data peger i modsat retning - mobberne er ikke utrygge eller usikre - "Elevmægling og konfliktløsningsprogrammer er uegnede i arbejdet mod mobning. Mobning er ikke en konflikt, det er et overgreb"

Tekst 3 - Mobning - sociale processer på afveje

--> mobning og social eksklusionsangst

- Gensidige vurderinger og vurderinger af andre i en klasse = forhandlinger om passende og upassende ting: Normer, udseende, opførsel og udstråling. -Et bud:  Social eksklusionsangst et ankerpunkt i en tænketeknologi i forhold til at forstå problematikken.

- Begrebet "Social eksklusionsangst": Bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængig af social indlejring = Afhængige af at tilhøre fællesskabet.

- Støttebegreber: Foragtproduktion og værdighedsproduktion

- Opmærksom på værdighedsprojekter à kan skabe overskud til at inkludere yderligere men også blindhed over for evt. Inklusionsønsker hos andre.

På vej til mobning - måder hvorpå mobning kan opstå

- "Hvordan kan vi så forstå de mekanismer, der sættes i gang, når værdiproduktionen i en klasse mislykkes?" - Ikke noget som der er et svar på.

--> If. Forfatteren (peger på nogle mekanismer se s. 15 i PDF)

Foragtproduktionen - man går sammen i en gruppe om noget som ikke er "in" fx tøj (midlertidig effekt)

Værdighedsproduktion

Lindringstrategier -  går i mod egen gruppe og dens angst og finder/fremprovokere den hos et andet barn.

- Det er bare "pigefnidder" / "Drenge er jo drenge" - ting der sker i det skjulte uden "voksne" ved det = "Det bliver bare værre hvis de vokse er involveret" (Børn der udtaler se s. 18 i PDF)   

- Social eksklusionsangst til social panik

- "Abjektbegrebet" -  som det, der er forstødt, udstødt af/fra kroppen (ligesom ekskrementer) og bogstaveligt andet gjort. (se s. 27 i PDF) = Minder os om den afsky og den lyst til radikal forkastelse, måske ligefrem udslettelse. (Hjælpe os til at fastholde det analytiske fokus)

- Deltagelse i abjicering kan opleves som en lindring af social angst.

Mobnings tilblivelse gennem mange kræfter i intra-aktion

- Fokus på hvorfor social angst opstår

- Fokus på hvad der fremadrettet vil kunne dæmpe den sociale angst og bevæge den på plads på et niveau, hvor den bliver produktiv frem for destruktiv.

Måder hvorpå dette kan mislykkes gennem:

Lærer:

- Skiftende lærer, ny vikar, ny lære, ny vikar i samme klasse = "Hvorfor skulle vi tage dem alvorligt de er her kun for en kort tid og kender os alligevel ikke" = Skolen bliver kedelig, uinteressant, ustabilitet som værdighedsberøvende.

Forældre:

- Foragtproduktion (hån, ydmygelse, kynisk konkurrence) 

--> Kan linke støttende ind i eskaleringen af den sociale angst i en børnegruppe

Kommunikationsteknologi og meideprodukter

- Sociale medier som SMS, Facebook ol. kan fungere som kræfter i maskineriet ift. socialeksklusions angst.    

Forståelse af mobning - forståelse af sociale processer på afveje

- De mange kræfter der spiller ind er en del af tænketeknologien = Den sociale angst kan fodres af mange kanaler

--> Få øje på de gensidige intra-aktioner som finder sted. 

 "Den sociale eksklusionsangst udgør et tyngdepunkt i det tilbud om forståelse af mobning"

2. Hvilke tre træk karakteriserer ifølge Jette Kofoed digital mobning?

Ifølge Jette Kofoed er de tre karakteriserende træk når vi snakker digital mobning:  
1. Uvisheden og anonymiteten

2. U-samtidighed i følelsesintensiteten

3. Truslerne er langt grovere end de ville have været, hvis de var leveret ansigt til ansigt

3. Hvad er konsekvenserne for ofrene for digital mobning?
Konsekvenserne for ofrene ved digital mobning er:
- At ofrene altid kan rammes, der ikke noget " helle " hvor de kan være i fred.- Mobberne kan være anonym, og hvor mange der rent faktisk er indblandet og hvor mange der har læst beskederne gør at usikkerheden bliver kæmpe stor.

- Det har alvorlige konsekvenser for mobberne, som i yderste konsekvens kan dømmes under kriminelt, seksuelt og injurielovgivningen.

- Beskeder/chat/billeder over nettet forsvinder ikke.

4. Hvilke udfordringer ligger i kommunikationen mellem pædagog og børn/unge, når man ønsker at forebygge mobning? Løse mobning?
Når man skal kommunikere om digital mobning, er det vigtigt at forstå forskellen på opfattelsen af internettet og de sociale medier. Er man født før internettet blev allemandseje, vil man nok skelne imellem virkeligheden, og online livet. Er man derimod født efter, vil der ikke være nogen forskel, det virkelige liv og online livet er et og samme. I stedet for at udpege mobberen som hovedårsag til problemet, bør man i stedet kigge på og snakke om, hvad der i miljøet/kulturen gør at mobningen er opstået og bliver accepteret.Derudover er det vigtigt ikke og fastholde den der bliver mobbet i rollen som offer og mobberen som den ”stærke” og den som ”bare” får skæld ud, men begynder og stille nye spørgsmål som fx hvorfor kulturen i klassen er, at der er i orden at mobbe. Hvor en årsag evt. kunne være mange skiftende lærere/vikarer på kort tid, dermed begynder børnene selv og danne hierarkier og deres egen styring. 

- Pædagoggerne

Vores storyboard

Som afslutning på dette modul om professionel kommunikation, har vi fået til opgave at lave en lille film med inspiration fra vores feltstudie, men derudover er det kun fantasien som sætter grænser. I den forbindelse har vi lavet et lille storyboard, som giver indblik i hvad vores film overordnet går ud på - selvfølgelig uden at afsløre alt for meget..

- Pædagoggerne

Relationsarbejde - ICDP

Onsdag d. 4/11-2015

I dag havde vi om relationsarbejde og kommunikation - med udgangspunkt i ICDP med MEH.

Vi fik følgende portfoliospørgsmål - med fokus på læringsmål 2:

I relation til læringsmålene, tilhørende modulet:

1. Har grundlæggende viden om og færdigheder i kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation med henblik på at kunne indgå i kommunikative sammenhænge med forskellige målgrupper

2. Kan reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber

3. Kan støtte udviklingen af andres sprog og kommunikationskompetencer med blik for relation og kontekst

Reflekter over følgende spørgsmål: 

Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er andet end daginstitutionsbørn, som fx er voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller ADHD, unge med hashproblematikker eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner? Vælg den målgruppe, der giver mest mening for jer.

Vi har valgt målgruppen  unge med hashproblematikker som gerne vil ud af deres misbrug:

Den følelsesmæssige dialog/samspilstema 1-4

Ved at anerkende problemet ved at vise nærhed og give tryghed, derudover få personen til at åbne sig op og sætte ord misbruget og stille supplerende spørgsmål.

Være med til at give/skabe en ny omgangskræs og give et nyt samlingspunkt samt og finde nye/andre interesser.

Meningsskabende dialog/samspilstema 5-7

Indgå i en gruppe fællesskab med personer med samme problem/misbrug så der kan deles historier/erfaringer og råd. Derudover vil formålet med dette fællesskab være, at udvikle og hjælpe personerne med misbruget gennem professionel vejledning og hinandens støtte.

Den grænsesættende dialog/8

I forløbet med misbrugshjælp vil der blive efterhånden som personerne udvikler sig begynde og sætte grænser i form af at, de skal begrænse deres omgang til deres misbrugsvenner som gøres i et samarbejde og accept fra misbrugerne.

Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?

Ja det synes vi, da:

- pædagogens ansvar at forandre indstilling til medborgere – og ikke omvendt, altså at redefinere medborgere.

- som en pædagog det er vigtig, at vi ser medborgere indefra – at medborgere har intentioner med handlinger.

- at vi som Pædagoger følger med borgere signaler og impulser.

Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?

Som pædagog kan man være i nogle pressede situationer hvor der er mange børn der kræver ens opmærksomhed. Her kan der være et dialemma ift. de 4 første samspilstemaer, idet  man ikke i sådanne situationer vil have overskud til og:

- Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet/ den unge

- Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ

- Tale med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”

- Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan

Hvad skal pædagogen være bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har forskellige læringsbehov (Samspilstema 5 - 7)?

Som en pædagog er det vigtig at, det går i barnets tempo, og man kender barnet. Hvis et barnet lære noget på et helt specielt måde så skal pædagogen anerkende barnets lærings måde og støtte barnet.

-> Ud fra ovenforstående viden må man som pædagog være kreativ og lave nogle aktiviteter som er læringsgivende på forskellige måder:

Eksempel fra feltstudie:

I en 2. klasse skal klassen lære klokken, læren introducerede 3 forskelige måder at lære klokken på:

1. Traditionelle undervisning på tavlen

2. Bom-leg – brugte tabellen til og lære klokken samt de små tabeller

3. Fysisk aktivitet – tegnede et stort ur på gulvet og der blev så sagt et klokkesæt her var der fokus på digital – (hvor man arbejder med at der er 24 timer). Der blev sagt fx 20.45 og to børn skulle så ligge sig som visere i uret.

Dette er et godt eksemplet på hvordan man kan kommunikere med børn der har forskellige læringsbehov og en måde hvordan det kan gøres på.

Hvad adskiller dialogen i samspilstema 8 med ”almindelig skæld-ud” som den traditionelle måde at irettesætte børn (og andre målgrupper) på?

Samspilstema 8 handler om at sætte grænser på en positiv anerkendende måde. Det er forklaringen/toneleje bag der gør den store forskel, da og ”skælde ud” har en negativ og ingen effekt.

Eksempel:

En børnehave  er på stranden og et barn har fundet en brandmand liggende på stranden. Ift. den grænsesættende dialog siger pædagogen til barnet:

” Lad være med at røre ved brandmanden, da du kan brænde dig!”

-> Der gives her en forklaring i et blødt toneleje om hvorfor barnet ikke skal røre ved bandmanden.

og

Et barn begynder nu at kaste med sand på de andre børn. Pædagogen går han til barnet og siger, at det ikke er tilladt/okay at kaste med sand  og forklare, at de andre børn får sand i øjnene og bliver kede af det”

-> Her anerkender pædagogen igen barnet men ikke den handling barnet er i færd med, idet pædagogen går ind og stopper barnet og igen forklare hvorfor det ikke er okay. Det er grænsesættende men på en anerkendende positiv måde.

Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer.

Brug evt. nedenstående filmklip som inspiration til jeres diskussioner:

https://www.youtube.com/watch?v=qvSdn0zWgYc

eller brug jeres praksiserfaring, andre filmklip eller dokumentarudsendelser.

Kropssprog og vores verbale sprog skal passe sammen for ikke at skabe misforståelser og forvirring. Dog bruges det også  med modsatte effekt, da vi bevidst/ubevidst bruger det som en måde at kommunikere på fx poker og ironi som bruges i vores humor og kan derfor nemt misforstås og dermed også noget vi skal have fokus på.

Ift. til relationsdannelse er det vigtigt at  kropssproget og  verbalsproget passer sammen, da ens udstråling er noget af det første man ligger mærke til og bliver dømt på ud fra hvordan man fremstår.

- Pædagogger der blogger

Professionel kærlighed

Vi har i dag haft om professionel kærlighed og har svaret på portfoliospørgsmålene: 

Lige kort om professionel kærlighed, så handler det om at have sine følelser med i ens arbejde og hvilke overvejelser der ligger bag. 

Portfoliospørgsmål

Hvordan hænger ’kærlighed’ - som en del af den pædagogiske praksis - sammen med ’den samspillende atmosfære’? (Se evt. Birk Sørensen s.38)

Idet kærlighed er en bevidst del af det pædagogiske arbejde og det fungere på stedet, kan man sige at der vil opstå en samspilende atmosfære som er den tætte relation og man er på lige fod med børnene dvs. Der er symmetri. 

Hvordan udvikles relationer (kontaktbegrebet)?
Der er rigtig mange faktorer der spiller ind for at udvikle relationer. Relationer kan b.la. Starte som kontakt man har til en person og som udvikler sig gennem nærvær, lære hinanden at kende og knytter et bånd.
Derudover kan relationer også ophører fx i en børnehave, dus/SFO, skole osv.  

Hvorfor er det vigtigt som menneske at opleve sig elsket og værdsat – også i relationen mellem barn/bruger og professionel? 

Her vil vi inddrage nogle af de citater som vi har haft i undervisningen i dag:

1. "Mentalisering er evnen til at se og forstå sin egen og andres adfærd som udtryk for indre mentale tilstande"
2. "Den dominerende opfattelse indenfor moderne udviklingspsykologi er, at barnets udvikling af et selv først og fremmest er forankret i en social kontekst"
3. Bygger på barnets relationserfaringer med andre.

Disse tre finder vi vigtige fordi er med til at beskrive hvorfor det er vigtigt og blive elsket/værdsat. Vi behøver en anerkendelse og en følelse af at vi kan bruges til noget og har en plads i samfundet for ikke psykisk og fysik gå ned altså ikke længere og have lyst på livet. 

- Pædagogger der blogger 

Opsummering 30/10 2015

I dag har vi fået til opgave, at lave tre plancher hvor vi skal systematisere, analysere og fortolke det vi har skrevet om i praksisfortællingerne: 

1. planche = ’Systematik’:

• I skal i gruppen finde frem til de centrale temaer i de fortællinger, som I læste op for hinanden. Først skriver I de forskellige temaer ned på de gule post-it sedler og sætter dem på planchen i vilkårlig orden. I behøves ikke at være enige om alle temaerne.
• Derefter prøver I at se om I kan kategorisere nogle af temaerne. Hvis I fx har 5 sedler, der handler om anerkendende kommunikation, så placerer I dem sammen og giver dem overskriften ’Anerkendende kommunikation’. Måske har I 3 andre sedler, der handler om det stik modsatte: Dem samler I og giver en overskrift fx ’øjeblikke hvor kommunikationen ikke kom i stand´.
• I udvælger nu 3 temaer som I synes er særligt interessante ift. jeres observationer ude i felten og skriver nogle stikord på planchen om, hvorfor I synes temaerne er vigtige ift. den praksis I har besøgt og hvordan de hænger sammen med læringsmålene for modul 2.

2. planche = ’Analyse’:

• Nu skal i gang med at analysere. I vælger nu 1 fortælling som I kunne tænke jer at arbejde videre med på baggrund af de temaer som I har fundet frem til. Det skal altså være en praksisfortælling, som I synes er udfordrende og inspirerende at beskæftige jer med. Begrund jeres valg.
• I skal derefter diskutere følgende spørgsmål og skrive jeres pointer på planchen. I må også gerne bruge modeller, tegne etc. Prøv at tænke på at planchen visuelt gerne må se spændende ud!
• Hvad er det der gør fortællingen interessant, lærerig eller måske ligefrem fængslende?
• Hvad fortæller praksisfortællingen om den udvalgte episode/situation – set fra barnets/brugerens synsvinkel, set fra pædagogens synsvinkel og set fra fortællerens synsvinkel? Hvad foregår der?
• Hvilken teori har I haft på modul 2 som I kan forbinde med fortællingen?
• Hvilken vinkel på kommunikation er denne fortælling udtryk for?
• Har I andre praksisfortællinger i gruppen, hvor I kan få øje på lignende situationer?

3. planche = ’Fortolkning’

Det udsnit af virkeligheden fra den pædagogiske praksis som fortællingen er udtryk for, skal I nu arbejde med at fortolke ift. jeres filmprojekt.
Den sidste planche skal I altså se som en brainstorm over praksisfortællingen som et evt. tema for jeres film. I skal nu arbejde videre med fortællingen og evt. gøre den eksemplarisk. Det betyder at fortællingen sagtens kan antage nye former – I må gerne ’lege’ med den.

• Overvej først: Hvad har vi lært af praksisfortællingen og temaerne fra planche 1? Nye perspektiver? Nye erkendelser? Noget som vi ikke var opmærksomme på inden feltarbejdet?
• Hvad repræsenterer fortællingen for os, som vi synes er væsentligt ift. professionel kommunikation i praksis?
• Skriv og tegn: Hvorfor ville det være interessant for andre pædagogstuderende at se denne praksisfortælling som en film?
• Hvilken atmosfære og hvilke stemninger, følelser og detaljer skulle filmen formidle og vise? Skal der også i filmen være en fortæller? Hvem skulle ’fortælleren’ i så fald være? Gennem hvis øjne ser vi situationen eller hvem tilhører stemmen, der fortæller os, hvad der foregår?
• Hvilken central problemstilling vedr. kommunikation skal være filmens omdrejningspunkt?
• Hvilket budskab vil I gerne have frem ved at vise filmen? Hvilken faglig debat vil I gerne skabe?

- Pædagogger der blogger