Online mobning

Tirsdag d. 10/11 havde vi om mobning med MEH og i den forbindelse fik vi flg. portfoliospørgsmål:

1. Læs teksterne (3 stk) (se referenceliste, markeret med *) og find de væsentligste begreber og arbejd med jeres forståelse

Tekst 1: Samfundet i pædagogisk arbejde

- Dobbeltsocialisering

- 2 forskellige areaner - Hjemme / institution = Sociotoper (forskellige vækstbetingelser) -  Sommerfuglemodellen

(Dog er det en ”ældre” opfattelse – vi begår os i flere end 2 areaner)

- Sammenhæng og sammenstød mellem de to "verdner"

- Barnets pendlen mellem de to areaner, evne til at omstille og integrere er af afgørende bidrag til socialiseringen.

- "Rolle" - defineres som summen af de forventninger, der rettes mod en person i en bestemt position.

Tekst 2: https://www.folkeskolen.dk/6467/mobning---en-hel-videnskab

- Professor Dan Olweus har forsket i mobning i 30 år. Hans resultater gør op med nogle af de mest almindelige forestillinger om mobning.

- Fulgt mobberne og ofrene i årene efter skolen - 60% af dem der mobber har indtil 24 år fået en dom, - Gøre op med myter om mobning.

Myte: - "En af myterne er, at mobberne er ængstelige og usikre personer, som det bare gælder om at møde med venlighed og forståelse. Det er forkert. Det er tværtimod elever, der ofte er fysisk stærke og aggressive over for børn og voksne. De har generelt en mere positiv holdning til vold end gennemsnittet. Og de har ingen eller kun lidt indlevelsesevne og medfølelse over for ofrene" , siger Dan Olweus.

- Hans data peger i modsat retning - mobberne er ikke utrygge eller usikre - "Elevmægling og konfliktløsningsprogrammer er uegnede i arbejdet mod mobning. Mobning er ikke en konflikt, det er et overgreb"

Tekst 3 - Mobning - sociale processer på afveje

--> mobning og social eksklusionsangst

- Gensidige vurderinger og vurderinger af andre i en klasse = forhandlinger om passende og upassende ting: Normer, udseende, opførsel og udstråling. -Et bud:  Social eksklusionsangst et ankerpunkt i en tænketeknologi i forhold til at forstå problematikken.

- Begrebet "Social eksklusionsangst": Bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængig af social indlejring = Afhængige af at tilhøre fællesskabet.

- Støttebegreber: Foragtproduktion og værdighedsproduktion

- Opmærksom på værdighedsprojekter à kan skabe overskud til at inkludere yderligere men også blindhed over for evt. Inklusionsønsker hos andre.

På vej til mobning - måder hvorpå mobning kan opstå

- "Hvordan kan vi så forstå de mekanismer, der sættes i gang, når værdiproduktionen i en klasse mislykkes?" - Ikke noget som der er et svar på.

--> If. Forfatteren (peger på nogle mekanismer se s. 15 i PDF)

Foragtproduktionen - man går sammen i en gruppe om noget som ikke er "in" fx tøj (midlertidig effekt)

Værdighedsproduktion

Lindringstrategier -  går i mod egen gruppe og dens angst og finder/fremprovokere den hos et andet barn.

- Det er bare "pigefnidder" / "Drenge er jo drenge" - ting der sker i det skjulte uden "voksne" ved det = "Det bliver bare værre hvis de vokse er involveret" (Børn der udtaler se s. 18 i PDF)   

- Social eksklusionsangst til social panik

- "Abjektbegrebet" -  som det, der er forstødt, udstødt af/fra kroppen (ligesom ekskrementer) og bogstaveligt andet gjort. (se s. 27 i PDF) = Minder os om den afsky og den lyst til radikal forkastelse, måske ligefrem udslettelse. (Hjælpe os til at fastholde det analytiske fokus)

- Deltagelse i abjicering kan opleves som en lindring af social angst.

Mobnings tilblivelse gennem mange kræfter i intra-aktion

- Fokus på hvorfor social angst opstår

- Fokus på hvad der fremadrettet vil kunne dæmpe den sociale angst og bevæge den på plads på et niveau, hvor den bliver produktiv frem for destruktiv.

Måder hvorpå dette kan mislykkes gennem:

Lærer:

- Skiftende lærer, ny vikar, ny lære, ny vikar i samme klasse = "Hvorfor skulle vi tage dem alvorligt de er her kun for en kort tid og kender os alligevel ikke" = Skolen bliver kedelig, uinteressant, ustabilitet som værdighedsberøvende.

Forældre:

- Foragtproduktion (hån, ydmygelse, kynisk konkurrence) 

--> Kan linke støttende ind i eskaleringen af den sociale angst i en børnegruppe

Kommunikationsteknologi og meideprodukter

- Sociale medier som SMS, Facebook ol. kan fungere som kræfter i maskineriet ift. socialeksklusions angst.    

Forståelse af mobning - forståelse af sociale processer på afveje

- De mange kræfter der spiller ind er en del af tænketeknologien = Den sociale angst kan fodres af mange kanaler

--> Få øje på de gensidige intra-aktioner som finder sted. 

 "Den sociale eksklusionsangst udgør et tyngdepunkt i det tilbud om forståelse af mobning"

2. Hvilke tre træk karakteriserer ifølge Jette Kofoed digital mobning?

Ifølge Jette Kofoed er de tre karakteriserende træk når vi snakker digital mobning:  
1. Uvisheden og anonymiteten

2. U-samtidighed i følelsesintensiteten

3. Truslerne er langt grovere end de ville have været, hvis de var leveret ansigt til ansigt

3. Hvad er konsekvenserne for ofrene for digital mobning?
Konsekvenserne for ofrene ved digital mobning er:
- At ofrene altid kan rammes, der ikke noget " helle " hvor de kan være i fred.- Mobberne kan være anonym, og hvor mange der rent faktisk er indblandet og hvor mange der har læst beskederne gør at usikkerheden bliver kæmpe stor.

- Det har alvorlige konsekvenser for mobberne, som i yderste konsekvens kan dømmes under kriminelt, seksuelt og injurielovgivningen.

- Beskeder/chat/billeder over nettet forsvinder ikke.

4. Hvilke udfordringer ligger i kommunikationen mellem pædagog og børn/unge, når man ønsker at forebygge mobning? Løse mobning?
Når man skal kommunikere om digital mobning, er det vigtigt at forstå forskellen på opfattelsen af internettet og de sociale medier. Er man født før internettet blev allemandseje, vil man nok skelne imellem virkeligheden, og online livet. Er man derimod født efter, vil der ikke være nogen forskel, det virkelige liv og online livet er et og samme. I stedet for at udpege mobberen som hovedårsag til problemet, bør man i stedet kigge på og snakke om, hvad der i miljøet/kulturen gør at mobningen er opstået og bliver accepteret.Derudover er det vigtigt ikke og fastholde den der bliver mobbet i rollen som offer og mobberen som den ”stærke” og den som ”bare” får skæld ud, men begynder og stille nye spørgsmål som fx hvorfor kulturen i klassen er, at der er i orden at mobbe. Hvor en årsag evt. kunne være mange skiftende lærere/vikarer på kort tid, dermed begynder børnene selv og danne hierarkier og deres egen styring. 

- Pædagoggerne