Feltstudie

Da vi skal på feltstudie den 27., 28. og 29. oktober, vil vi her fortælle kort om hvor vi hver især har været og hvad vi har oplevet.

Ida 

Jeg var i en børnehave og her kommer en praksisfortælling:

Drengen der bed pigen i hånden

Mig og en masse børn leger gemmeleg på legepladsen, jeg er lige blevet fundet da jeg hører en pige begynde at græde højlydt. Jeg går over til hende mens hun grædende for sagt: 

"Drengen x bed mig i hånden".

Jeg prøver  at trøste hende, ved at lege ambulance og løbe hen til en af pædagogerne med hende.

Pædagogen siger: "Se du har jeg din hård her mellem mine,  og det har en hjælpende effekt"

Pigen græder fortsat.

Mig til pigen: "Skal vi gå ind og få noget koldt på?"

Pigen nikker "ja"  - stadig grædende

Pædagogen: "Ja, gør i det"

Jeg går da ind med pigen, men en 3-4 andre følger med da de har lavet et futtog efter mig, og jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre, så de kommer med. 

Jeg tager pigen med ud på toilettet og får koldt på - hun græder stadig, hun er utrøstelig.

Jeg begynder så at spørge ind til forskellige ting (kan ikke lige huske hvad), for at få hende til at stoppe med at græde.

En pædagog kigger så ind og siger: 

"kan alle jer andre der ikke har noget med dette at gøre gå med ud igen"

Efter lidt tid begynder det at gå over

Pigen siger: "Jeg vil gerne ud på bænken"

Jeg har hende i hånden og vi går ud.

Jeg ser at Louise (fra klassen) og nogle andre sidder ved en bænk og vi går derover.

De sidder og kigger i et julekatalog over legetøj.

Pigen bliver hurtigt fanget da hun ser dukken Elsa fra filmen Frozen på forsiden.

Pigen siger: "Den ønsker jeg mig i julegave"

Melena

Jeg var i feltstudie i en børnehave, her kommer en lille praksisfortælling derfra.

Formiddags puslespil 

Jeg sidder sammen med to børn ved et bord i den ene af stuerne. Pigen ville lægge puslespil og drengen fulgte med. Jeg bad pigen om at finde et puslespil vi kunne lave. Jeg satte mig på en kontorstol og pigen sagde:

"Jeg vil gerne sidde på dig"

Jeg gav pigen lov til at sætte sig på mit skød, og drengen sad på en stol ved siden af. Drengen, pigen og jeg begyndte nu at lægge puslespillet. Det ene puslespil blev lagt efter det andet. Efter hvert spil bad jeg det barn, som havde fundet spillet, om at lægge det på plads igen, inden vi kunne begynde på et nyt. Pigen kom hver gang tilbage og satte sig på mit skød. Drengen begyndte at deltage mindre end pigen.

Jeg fortalte børnene at det næste spil var det sidste.

Pigen fandt et Peter Plys puslespil frem, og vi begynde sammen at lave det. Mens vi samlede det, pegede jeg på Peter Plys og hans venner, og spurgte ind til hvem de forskellige var. Pigen og drengen svarede hver gang i kor med figurenes navne. Da spillet var færdigt og sat på plads sagde jeg til pigen:

"Jeg synes du skal finde nogle nye at lege med nu."

Pigen kiggede mig i øjnene, nikkede og gik hen til nogle andre børn som sad og legede med lego.

Damir

Jeg var i feltstudie på en børnehave i Aalborg og dette er en af de mange praksisfortællinger jeg fik med mig

Historie læsning - Den lille havfrue

Pædagogen stiller spørgsmål til børnene angående historien om de kan huske hvem Ursula er. Børnene rækker hånden op og pædagogen udvælger en som svarer at hun er ond, hvor pædagogen spørger om hvilket slags dyr hun er og nyt barn svarer at det er en blæksprutte, Pædagogen siger til dem at det er flot husket. En pige gentager ”blæksprutte” og pædagogen siger at det er flot udtalt og kigger over på observatøren for at fortælle at pigen ikke kan dansk, så hun gentager ordene for at lære dem.

Pædagogen viser billederne af Ariel der har fået ben til børnene, nogen børn siger de ikke kan se og pædagogen fortæller dem at de skal sætte sig ned på deres numser for så kan de se. Pædagogen stiller løbende spørgsmål ind til historien om hvad de ser på billederne og peger imens hun fortæller hvad der ses.

Hun gentager børnenes svar og tilføjer med et ja eller det er rigtigt.

En lille fyr skubber til en pige og hun vil gerne ud af rummet. Pædagogen spørger hvorfor hun ikke vil være  med længere, hvor hun svarer ”jeg er ked af det”, pædagogen fortæller hende at hun skal komme over og sidde ved siden af hende imens de læser, hvilket hun gør, her holder pædagogen om pigen. 

Pædagogen forsætter skiftevis med at have en blød toneleje og en hård, alt efter historiens gang. På et tidspunkt hvor Ursula bliver spyddet af et skib vil alle børnene se det, pædagogen fortæller dem at de nok skal få lov, men flere og flere børn begynder at sige at de ikke kan se og nogen begynder at hæve stemmen. Her skifter pædagogen over til en bestemt stemme og beder dem om at sætte sig ned hvis de vil se.

Efter pædagogen har læst historien færdigt siger hun at de nu skal synge og de må ikke grine når hun skal danse, hvor børnene begynder at grine.Hun finder en abesang frem hvor børnene først skal klappe i deres hænder, her klapper pædagogen med børnene og kigger rundt til de børn som ikke klapper, indtil de begynder at klappe, sådan forsætter det når de skal danse og hoppe rundt, på et tidspunkt er der en dreng som ikke klapper i takt med resten, her går pædagogen ned på knæ og ser på barnet imens hun klapper, når barnet falder ind i takten så nikker hun til ham. 

En pædagog fortæller  en historie, med en blød stemme og skifter forholdsvis når historien handler om godt og ondt.

Fortællingen finder sted i deres ”læserum”, hvor der er en pædagog som læser den lille havfrue højt til de 6-7 børn.

Kelley

Jeg var i en børnehave:

Et tosproget barn

I dag var jeg med til en samling i formiddags, hvor jeg sad og observerede hvordan samling var. 

Et barn ville gerne sidde ved siden af mig, og spurgte da om hun gerne måtte.

Børnene skulle finde et puslespil eller et almindelig spil, men da opstod der et problem med et tosproget barn, da hun blev meget utryg og frustreret og pædagogen sagde at hun var sur.

-  Jeg svarede ” Jeg tror ikke hun er sur, men lidt frustreret, da hun ikke kan forstår alt hvad I siger, og måske føler hun sig ikke anerkendt.”
Jeg gik hen og hentede et puslespil og sad med barnet i ca. en time og lavede det ene pulsespil efter det andet. Vi kommunikerede nonverbalt dvs. vi brugte håndtegn hvor jeg bl.a. brugte farverene, håndtegn, highfive når jeg ville rose hende. På den måde kunne jeg vise/forklare hende hvordan man skulle gøre og sige/kommunikere når hun gjorde tingene rigtigt. Hun forstod ordet ”nice” som jeg gjorde meget brug af.  

Som  tosprogede barn synes jeg det er vigtig ikke og  afvise men anerkende, de skal føle at de er lige så meget værd og har lige så meget værdi som alle andre børn. Jeg kunne mærke på hende at hun var meget tryg og havde det rigtig godt, hun begyndte at snakke lidt, hun sagde, ja/nej/denne der og tak.

Derudover  synes jeg det vigtige var at jeg ikke lavede puslespillet for hende, men støttede og guidede hende.

Martin

I mit feltstudie har jeg været på en folkeskole, tilknyttet 2 klassetrin.

Drengen der slog hovedet ind i lygtepælen

Klasseværelset er indrettet på traditionel vis, dog noget mere frit hvordan bordrene står. Nogle står samlet i klumper og rækker, mens andre står enkeltvis og et enkelt vender væk fra tavlen (dog ikke en skammekrog, blot ejermanden der bedre kan koncentrerer med ryggen til de andre).

Læren kommer ind i klassen, præsentere mig, hvem jeg er og hvorfor jeg er der. Hun ligger hurtigt mærke til en elev der hænger lidt, hun spørger ind til ham og finder ud af han har fået en tackling i frikvarteret og slået hovedet ind i en lygtepæl. Hun spørger om han vil hjem, men det vil han ikke da der er lavet en spøgelseskælder som han har glædet sig til og skal ned i. Han får derfor lov at blive siddende og være med, men læren holder dog øje med ham. Efter noget tid, og det ikke ser ud til han har fået det bedre, siger læren til eleven, ”Jeg kan se at du har ondt, og nu ved jeg at du ikke er en pylret dreng, skal vi ikke gå ned og ringe hjem til dine forældre?”, hvilket de så gjorde.

Det var tydeligt for mig at se at læren kendte sine elevers styrker og svagheder og derfor havde ”godt fat” i dem. Hun formåede at bruge det til at få alle med i undervisningen ved at bruge forskellige forklarings og undervisningsmetoder og samtidig havde skabt et godt grundlag for læring ved at skabe et miljø og atmosfære, der havde en meget legende tilgang og hvor det var okay og sige noget forkert.