Da vi skal på
feltstudie den 27., 28. og 29. oktober, vil vi her fortælle kort om hvor vi
hver især har været og hvad vi har oplevet.
Ida
Jeg var i en
børnehave og her kommer en praksisfortælling:
Drengen der bed pigen i hånden
Mig og en masse
børn leger gemmeleg på legepladsen, jeg er lige blevet fundet da jeg hører en
pige begynde at græde højlydt. Jeg går over til hende mens hun grædende for
sagt:
"Drengen x
bed mig i hånden".
Jeg
prøver at trøste hende, ved at lege ambulance og løbe hen til en af
pædagogerne med hende.
Pædagogen siger:
"Se du har jeg din hård her mellem mine, og det har en
hjælpende effekt"
Pigen græder
fortsat.
Mig til pigen:
"Skal vi gå ind og få noget koldt på?"
Pigen nikker
"ja" - stadig grædende
Pædagogen:
"Ja, gør i det"
Jeg går da ind med
pigen, men en 3-4 andre følger med da de har lavet et futtog efter mig, og jeg
ved ikke lige hvad jeg skal gøre, så de kommer med.
Jeg tager pigen
med ud på toilettet og får koldt på - hun græder stadig, hun er utrøstelig.
Jeg begynder så at
spørge ind til forskellige ting (kan ikke lige huske hvad), for at få hende til
at stoppe med at græde.
En pædagog kigger
så ind og siger:
"kan alle jer
andre der ikke har noget med dette at gøre gå med ud igen"
Efter lidt tid begynder
det at gå over
Pigen siger:
"Jeg vil gerne ud på bænken"
Jeg har hende i
hånden og vi går ud.
Jeg ser at Louise
(fra klassen) og nogle andre sidder ved en bænk og vi går derover.
De sidder og
kigger i et julekatalog over legetøj.
Pigen bliver hurtigt
fanget da hun ser dukken Elsa fra filmen Frozen på forsiden.
Pigen siger:
"Den ønsker jeg mig i julegave"
Melena
Formiddags puslespil
Jeg sidder sammen
med to børn ved et bord i den ene af stuerne. Pigen ville lægge puslespil og
drengen fulgte med. Jeg bad pigen om at finde et puslespil vi kunne lave. Jeg
satte mig på en kontorstol og pigen sagde:
"Jeg vil
gerne sidde på dig"
Jeg gav pigen lov
til at sætte sig på mit skød, og drengen sad på en stol ved siden af. Drengen,
pigen og jeg begyndte nu at lægge puslespillet. Det ene puslespil blev lagt
efter det andet. Efter hvert spil bad jeg det barn, som havde fundet spillet,
om at lægge det på plads igen, inden vi kunne begynde på et nyt. Pigen kom hver
gang tilbage og satte sig på mit skød. Drengen begyndte at deltage mindre end
pigen.
Jeg fortalte
børnene at det næste spil var det sidste.
Pigen fandt et
Peter Plys puslespil frem, og vi begynde sammen at lave det. Mens vi samlede
det, pegede jeg på Peter Plys og hans venner, og spurgte ind til hvem de
forskellige var. Pigen og drengen svarede hver gang i kor med figurenes navne.
Da spillet var færdigt og sat på plads sagde jeg til pigen:
"Jeg synes du
skal finde nogle nye at lege med nu."
Pigen kiggede mig
i øjnene, nikkede og gik hen til nogle andre børn som sad og legede med lego.
Jeg
var i feltstudie på en børnehave i Aalborg og dette er en af de mange
praksisfortællinger jeg fik med mig
Historie
læsning - Den lille havfrue
Pædagogen stiller
spørgsmål til børnene angående historien om de kan huske hvem Ursula er.
Børnene rækker hånden op og pædagogen udvælger en som svarer at hun er ond,
hvor pædagogen spørger om hvilket slags dyr hun er og nyt barn svarer at det er
en blæksprutte, Pædagogen siger til dem at det er flot husket. En
pige gentager ”blæksprutte” og pædagogen siger at det er flot udtalt og kigger
over på observatøren for at fortælle at pigen ikke kan dansk, så hun gentager
ordene for at lære dem.
Pædagogen viser billederne
af Ariel der har fået ben til børnene, nogen børn siger de ikke kan se og
pædagogen fortæller dem at de skal sætte sig ned på deres numser for så kan de
se. Pædagogen stiller løbende spørgsmål ind til historien om hvad de ser på
billederne og peger imens hun fortæller hvad der ses.
Hun gentager
børnenes svar og tilføjer med et ja eller det er rigtigt.
En lille fyr
skubber til en pige og hun vil gerne ud af rummet. Pædagogen spørger hvorfor
hun ikke vil være med længere, hvor hun svarer ”jeg er ked af det”,
pædagogen fortæller hende at hun skal komme over og sidde ved siden af hende
imens de læser, hvilket hun gør, her holder pædagogen om pigen.
Pædagogen
forsætter skiftevis med at have en blød toneleje og en hård, alt efter
historiens gang. På et tidspunkt hvor Ursula bliver spyddet af et
skib vil alle børnene se det, pædagogen fortæller dem at de nok skal få lov,
men flere og flere børn begynder at sige at de ikke kan se og nogen begynder at
hæve stemmen. Her skifter pædagogen over til en bestemt stemme og beder dem om
at sætte sig ned hvis de vil se.
Efter pædagogen har læst historien færdigt siger hun at de nu skal synge og de må ikke grine når hun skal danse, hvor børnene begynder at grine.Hun finder en abesang frem hvor børnene først skal klappe i deres hænder, her klapper pædagogen med børnene og kigger rundt til de børn som ikke klapper, indtil de begynder at klappe, sådan forsætter det når de skal danse og hoppe rundt, på et tidspunkt er der en dreng som ikke klapper i takt med resten, her går pædagogen ned på knæ og ser på barnet imens hun klapper, når barnet falder ind i takten så nikker hun til ham.
En pædagog
fortæller en historie, med en blød stemme og skifter forholdsvis når
historien handler om godt og ondt.
Fortællingen
finder sted i deres ”læserum”, hvor der er en pædagog som læser den lille
havfrue højt til de 6-7 børn.
Kelley
Jeg var i en
børnehave:
Et tosproget
barn
I dag var jeg med
til en samling i formiddags, hvor jeg sad og observerede hvordan samling
var.
Et barn ville
gerne sidde ved siden af mig, og spurgte da om hun gerne måtte.
Børnene skulle
finde et puslespil eller et almindelig spil, men da opstod der et problem med
et tosproget barn, da hun blev meget utryg og frustreret og pædagogen sagde at
hun var sur.
- Jeg
svarede ” Jeg tror ikke hun er sur, men lidt frustreret, da hun ikke kan
forstår alt hvad I siger, og måske føler hun sig ikke anerkendt.”
Jeg gik hen og hentede et puslespil og sad med barnet i ca. en time og lavede det ene pulsespil efter det andet. Vi kommunikerede nonverbalt dvs. vi brugte håndtegn hvor jeg bl.a. brugte farverene, håndtegn, highfive når jeg ville rose hende. På den måde kunne jeg vise/forklare hende hvordan man skulle gøre og sige/kommunikere når hun gjorde tingene rigtigt. Hun forstod ordet ”nice” som jeg gjorde meget brug af.
Jeg gik hen og hentede et puslespil og sad med barnet i ca. en time og lavede det ene pulsespil efter det andet. Vi kommunikerede nonverbalt dvs. vi brugte håndtegn hvor jeg bl.a. brugte farverene, håndtegn, highfive når jeg ville rose hende. På den måde kunne jeg vise/forklare hende hvordan man skulle gøre og sige/kommunikere når hun gjorde tingene rigtigt. Hun forstod ordet ”nice” som jeg gjorde meget brug af.
Som
tosprogede barn synes jeg det er vigtig ikke og afvise men
anerkende, de skal føle at de er lige så meget værd og har lige så meget værdi
som alle andre børn. Jeg kunne mærke på hende at hun var meget tryg og havde
det rigtig godt, hun begyndte at snakke lidt, hun sagde, ja/nej/denne der og
tak.
Martin
I mit feltstudie
har jeg været på en folkeskole, tilknyttet 2 klassetrin.
Drengen der slog hovedet ind i lygtepælen
Klasseværelset er indrettet på traditionel vis, dog noget
mere frit hvordan bordrene står. Nogle står samlet i klumper og rækker, mens
andre står enkeltvis og et enkelt vender væk fra tavlen (dog ikke en
skammekrog, blot ejermanden der bedre kan koncentrerer med ryggen til de andre).
Læren kommer ind i klassen, præsentere mig, hvem jeg er og
hvorfor jeg er der. Hun ligger hurtigt mærke til en elev der hænger lidt, hun
spørger ind til ham og finder ud af han har fået en tackling i frikvarteret og
slået hovedet ind i en lygtepæl. Hun spørger om han vil hjem, men det vil han
ikke da der er lavet en spøgelseskælder som han har glædet sig til og skal ned
i. Han får derfor lov at blive siddende og være med, men læren holder dog øje
med ham. Efter noget tid, og det ikke ser ud til han har fået det bedre, siger
læren til eleven, ”Jeg kan se at du har ondt, og nu ved jeg at du ikke er en pylret
dreng, skal vi ikke gå ned og ringe hjem til dine forældre?”, hvilket de så
gjorde.
Det var tydeligt for mig at se at læren kendte sine elevers
styrker og svagheder og derfor havde ”godt fat” i dem. Hun formåede at bruge
det til at få alle med i undervisningen ved at bruge forskellige forklarings og
undervisningsmetoder og samtidig havde skabt et godt grundlag for læring ved at
skabe et miljø og atmosfære, der havde en meget legende tilgang og hvor det var
okay og sige noget forkert.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar