Relationsarbejde - ICDP

Onsdag d. 4/11-2015

I dag havde vi om relationsarbejde og kommunikation - med udgangspunkt i ICDP med MEH.

Vi fik følgende portfoliospørgsmål - med fokus på læringsmål 2:

I relation til læringsmålene, tilhørende modulet:

1. Har grundlæggende viden om og færdigheder i kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation med henblik på at kunne indgå i kommunikative sammenhænge med forskellige målgrupper

2. Kan reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber

3. Kan støtte udviklingen af andres sprog og kommunikationskompetencer med blik for relation og kontekst

Reflekter over følgende spørgsmål: 

Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er andet end daginstitutionsbørn, som fx er voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller ADHD, unge med hashproblematikker eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner? Vælg den målgruppe, der giver mest mening for jer.

Vi har valgt målgruppen  unge med hashproblematikker som gerne vil ud af deres misbrug:

Den følelsesmæssige dialog/samspilstema 1-4

Ved at anerkende problemet ved at vise nærhed og give tryghed, derudover få personen til at åbne sig op og sætte ord misbruget og stille supplerende spørgsmål.

Være med til at give/skabe en ny omgangskræs og give et nyt samlingspunkt samt og finde nye/andre interesser.

Meningsskabende dialog/samspilstema 5-7

Indgå i en gruppe fællesskab med personer med samme problem/misbrug så der kan deles historier/erfaringer og råd. Derudover vil formålet med dette fællesskab være, at udvikle og hjælpe personerne med misbruget gennem professionel vejledning og hinandens støtte.

Den grænsesættende dialog/8

I forløbet med misbrugshjælp vil der blive efterhånden som personerne udvikler sig begynde og sætte grænser i form af at, de skal begrænse deres omgang til deres misbrugsvenner som gøres i et samarbejde og accept fra misbrugerne.

Er alle samspilstemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?

Ja det synes vi, da:

- pædagogens ansvar at forandre indstilling til medborgere – og ikke omvendt, altså at redefinere medborgere.

- som en pædagog det er vigtig, at vi ser medborgere indefra – at medborgere har intentioner med handlinger.

- at vi som Pædagoger følger med borgere signaler og impulser.

Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?

Som pædagog kan man være i nogle pressede situationer hvor der er mange børn der kræver ens opmærksomhed. Her kan der være et dialemma ift. de 4 første samspilstemaer, idet  man ikke i sådanne situationer vil have overskud til og:

- Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet/ den unge

- Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ

- Tale med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”

- Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan

Hvad skal pædagogen være bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har forskellige læringsbehov (Samspilstema 5 - 7)?

Som en pædagog er det vigtig at, det går i barnets tempo, og man kender barnet. Hvis et barnet lære noget på et helt specielt måde så skal pædagogen anerkende barnets lærings måde og støtte barnet.

-> Ud fra ovenforstående viden må man som pædagog være kreativ og lave nogle aktiviteter som er læringsgivende på forskellige måder:

Eksempel fra feltstudie:

I en 2. klasse skal klassen lære klokken, læren introducerede 3 forskelige måder at lære klokken på:

1. Traditionelle undervisning på tavlen

2. Bom-leg – brugte tabellen til og lære klokken samt de små tabeller

3. Fysisk aktivitet – tegnede et stort ur på gulvet og der blev så sagt et klokkesæt her var der fokus på digital – (hvor man arbejder med at der er 24 timer). Der blev sagt fx 20.45 og to børn skulle så ligge sig som visere i uret.

Dette er et godt eksemplet på hvordan man kan kommunikere med børn der har forskellige læringsbehov og en måde hvordan det kan gøres på.

Hvad adskiller dialogen i samspilstema 8 med ”almindelig skæld-ud” som den traditionelle måde at irettesætte børn (og andre målgrupper) på?

Samspilstema 8 handler om at sætte grænser på en positiv anerkendende måde. Det er forklaringen/toneleje bag der gør den store forskel, da og ”skælde ud” har en negativ og ingen effekt.

Eksempel:

En børnehave  er på stranden og et barn har fundet en brandmand liggende på stranden. Ift. den grænsesættende dialog siger pædagogen til barnet:

” Lad være med at røre ved brandmanden, da du kan brænde dig!”

-> Der gives her en forklaring i et blødt toneleje om hvorfor barnet ikke skal røre ved bandmanden.

og

Et barn begynder nu at kaste med sand på de andre børn. Pædagogen går han til barnet og siger, at det ikke er tilladt/okay at kaste med sand  og forklare, at de andre børn får sand i øjnene og bliver kede af det”

-> Her anerkender pædagogen igen barnet men ikke den handling barnet er i færd med, idet pædagogen går ind og stopper barnet og igen forklare hvorfor det ikke er okay. Det er grænsesættende men på en anerkendende positiv måde.

Diskuter hvordan kropssprog og verbalt sprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra de 8 samspilstemaer.

Brug evt. nedenstående filmklip som inspiration til jeres diskussioner:

https://www.youtube.com/watch?v=qvSdn0zWgYc

eller brug jeres praksiserfaring, andre filmklip eller dokumentarudsendelser.

Kropssprog og vores verbale sprog skal passe sammen for ikke at skabe misforståelser og forvirring. Dog bruges det også  med modsatte effekt, da vi bevidst/ubevidst bruger det som en måde at kommunikere på fx poker og ironi som bruges i vores humor og kan derfor nemt misforstås og dermed også noget vi skal have fokus på.

Ift. til relationsdannelse er det vigtigt at  kropssproget og  verbalsproget passer sammen, da ens udstråling er noget af det første man ligger mærke til og bliver dømt på ud fra hvordan man fremstår.

- Pædagogger der blogger